Sjælshoroskopet

Online kursus den 19. februar, 19. marts, 23. april og 21. maj fra kl.17.15-20.30.

Pris 1700 kr. for 4 gange.

Deltagerkrav: Viden og kunnen svarende til en astrologisk grunduddannelse.

Emner: Sjælsvejen, de 7 stråler, 3 kors og planeter på 3 niveauer.

19. februar: Sjælsvejen også kaldet det indre vej er en vending vi foretager, når vi oplever, at vi er en sjæl, der har en krop og ikke omvendt. Vi er en sjæl på rejse, som for tiden er inkarneret og iklædt en jorddragt med en personlighed med følelser og tanker, som skal renses, oplyses og opgraderes til glæde for os selv og med det større formål at hjælpe til at løfte Jordens energi. Dette kærligheds- og bevidsthedsarbejde har flere stadier, som både kan beskrives udviklingsmæssigt og gennem dværgplaneterne, chakrasystemet og korsene.

19. marts: De 7 stråler kaldes også for den 6. port, da de viser et stærkt tema i natis liv. Er der ingen fuldbyrdede stråler i sjælshoroskopet fra fødslen af, kan der være haltende stråletriangler, der fuldbyrdes i forskellige perioder af natis liv. Hver stråle viser både en evne og udfordring.

23. april: Strålerne ligger på 3 kors: det bevægelige, faste og kardinale. Bortset fra første stråler hænger strålerne sammen to og to og fortæller om en udviklingsproces og et særligt fokuspunkt. Viden om disse kors kvaliteter kan give en bedre forståelse for tydningen og meningen med T-kvadrater og Storkors i radix. Korsene fortæller også om menneskets og menneskehedens udvikling fra kors til kors.

21. maj: Planeter kan tydes på tre forskellige måder, alt efter om planeten er hersker på person-, sjæls- eller åndsplan. Det samme gør sig gældende for tegnene. Ved at lære de forskellige tydningsniveauer at kende får vi en bedre forståelse af planeterne og tegnene og dermed øget mulighed for at udtrykke dem på en mere bevidst og kærlig måde.



Tilmelding til nyhedsbrev